Kategoriarkiv: Medlem til medlem

Her kan medlemmer i foreningen skrive meddelelser til hinanden. For eksempel om køb/salg, lån, efterlysninger, arrangementer og lignende. Klager og negative bemærkninger hører dog ikke til her.
Vil du oprettes som bruger, så skriv en mail til bestyrelsen.

Udskiftning Metro varmtvandsbeholder

Hej alle,

Varmeudvalget meddeler, at flere medlemmer har klaget over manglende varmt vand, når flere personer bader efter hinanden.

Udvalget har undersøgt sagen og kan konstatere, at miseren skyldes tilkalkning af varmtvandsspiralen i Metro varmtvandsbeholderen. (Fremløbet af varmt vand fra varmecentralen).

Der er derfor fremskaffet tilbud vedr. udskiftning af Metro varmtvandsbetholderen – se dokumenterne i de vedhæftede bilag.

Vær opmærksom på, at tilbuddet kun er relevant for de beboere, der tidligere har skiftet fra den originale varmtvandsbeholder til 110 l Metro varmtvandsbeholder! Hvis du har problemer med den originale varmtvandsbeholder, kan VVS firmaet kontaktes for et tilbud.

Varmtvandsbeholder – udskiftning tekst – Udskiftning varmtvandtbeholder – tilbud Breuning VVS

Svar inden 1. september 2016 til bestyrelsen@hjortespringparken.dk hvis du er interesseret.

P.b.v.
Poul

Nyt om Fællesreolen

Det er dejligt at konstatere, at der er “udlånt” bøger og film, og at der er kommet nye til.  Forhåbentlig fungerer ordningen til glæde for jer alle.
Det er ved at være ferietid. Husk, at du i Fællesreolen kan hente ferielæsning eller film af forskellig art, som du kan hygge dig med i sol på stranden eller ved pejsen i regnvejr.

Vi ønsker jer alle en dejlig sommer.
Steen og Birgit nr. 60

PS. Venlige beboere har lagt en stor børnejakke og et sæt børne-sengetøj i reolen. Det er en sød og god tanke, men indtil videre er Fællesreolen kun beregnet til bøger og film.

Indvielse af rutsjebanen på legepladsen

Rutsjebanen er færdig nu, og det er på tide at håndværkernes bånd bliver fjernet.

Idag – fredag 10/6 – vil Legepladsudvalget, sammen med alle de børn, der har lyst til at hjælpe os, mødes på legepladsen kl. 17.30 og sammen fjerne båndet og indvie den nye rutsjebane.

Kom og vær med :o)

På Legepladsudvalget vegne,
Sabrina, Karina, Jacob

Nyt fra vores TV leverandør

Hej alle

I seneste referat fra bestyrelsesmøde kunne I læse, at vi havde forlænget aftalen med YouSee som leverandør for endnu 24 måneder.

Ganske få dage senere modtog vi nyhedsbrev fra YouSee, der annoncerede sammenlægning af TDC Privat og YouSee. I brevet, som er vedlagt til jeres orientering, skriver YouSee:

Men så ved I, hvem I skal kontakte, hvis der bliver problemer med leverancen.

P.b.v.
Janne

YouSee nyt

Nyt om fællesreolen

Nyt om Fællesreolen 

Fællesreolen er indviet forrige lørdag, så nu er den klar til brug.

Mandag var der 75 voksenbøger – krimier og skønlitteratur, 18 film på dvd til voksne og nogle magasiner. Til børn var der 10 børnebøger til små børn samt film.

Hvis du mangler en bog til den kommende Pinseferie, eller du synes tv-kanalerne er kedelige, så kan du hente en bog eller en film i Fællesreolen.

Vi håber, at mange af jer vil få glæde af denne lille nye facilitet i Hjortespringparken.

Hilsen
Steen og Birgit, nr. 60
Fællesreolen

Officiel åbning af Hjortespringparkens Fællesreol

Officiel åbning af Hjortespringparkens Fællesreol

Lørdag den 30. april 2016 kl. 16-17

Kom og vær med til at indvie Fællesreolen, mød hyggelige naboer og få et glas vin eller sodavand.

Hjortespringparkens Fællesreol er en realitet. Fællesreolen er placeret i det fælles redskabsrum i varmecentralen. Alle huse har en nøgle til dette rum, så du kan benytte denne lille nye facilitet, præcis når det passer dig. Der er allerede nu en del bøger – både krimier og skønlitterære værker, film til børn og voksne samt enkelte CD’er med musik.

Tanken er at beboere kan stille ”aflagte” bøger, film og musik i fællesreolen, så andre beboere kan få glæde af dem. Du kan hente bøger, film eller musik, når det passer dig. På samme måde kan du sætte aflagte bøger, film og musik i reolen, når det passer dig. Der er ingen registrering af lån.

Du må meget gerne medbringe bøger mv. til reolen på lørdag, men det er bestemt ikke en forudsætning for at deltage. Alle børn og voksne er velkomne.

Vi håber meget, at mange af jer vil få glæde af Fællesreolen.

Mange hilsner

Birgit nr. 60

Indkaldelse til bestyrelsesmøde 11. april 2016

Sædvanen tro annonceres første bestyrelsesmøde efter afholdt generalforsamling. På dette første møde plejer vi (blandt andet) at fastlægge årets mødekalender, der efterfølgende udgives sammen med mødereferatet.

Dokumenterne bliver offentliggjort på grundejerforeningens hjemmeside, og der bliver udsendt et nyhedsbrev for at informere om, at der er lagt nye dokumenter på hjemmesiden.

Dagsorden bestyrelsesmøde 45-1 til 11. april 2016

 

P.b.v.
Poul

Indkaldelse til generalforsamling 17. marts 2016

Til alle beboere,

I henhold til vedtægterne sender vi hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling 17. marts 2016.

Sammen med indkaldelsen fremsendes bestyrelsens evt. forslag til beslutning samt forslag til budget.

Dokumenterne er vedhæftet her – og kan desuden ses på hjemmesiden under menupunktet “Arkiv” – Generalforsamling 2016.

Eventuelle forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen 2016, skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag 3. marts 2016.

P.b.v.
Poul Dahl

Indkaldelse generalforsamling 2016
Bestyrelsens forslag til beslutning gen_fors 2016
Forslag til Budget 2016 til medlemmerne dateret 24-02-16