Kategoriarkiv: Medlem til medlem

Her kan medlemmer i foreningen skrive meddelelser til hinanden. For eksempel om køb/salg, lån, efterlysninger, arrangementer og lignende. Klager og negative bemærkninger hører dog ikke til her.
Vil du oprettes som bruger, så skriv en mail til bestyrelsen.

Nyt fra Fællesreolen

Knud Erik fra nr. 45 har skaffet endnu en reol til vores bogsamling. Jeg har forsøgt at rydde op i bøgerne og efter bedste evne forsøgt at sætte dem i kategorier. Ældste reol indeholder kvindelige forfattere samt børn og film. De øvrige reoler er med mandlige forfattere og lidt opdelt om det er krimier eller andet. Forhåbentlig kan du finde nogle bøger, du kan nyde at læse. Du er velkommen til at låne bøger videre til familie og venner, så de kommer i omløb og er til glæde for så mange som muligt.

Med ønsket om et dejligt forår og sommer.
Birgit nr. 60

Pas på phishing e-mails!

Hej alle,
Det lader til, at der i disse dage sendes phishing* e-mails til nogle af beboerne i Hjortespringparken med regninger og/eller rykkere for betaling for ting, de ikke har købt/bestilt. Afsendernavnene er tilsyneladende danske – mailadresserne lidt fantasifulde. Fælles for disse e-mails er, at de indeholder et link, som du opfordres til at aktivere.

Jeg kan kun opfordre til at man IKKE åbner mails, der kommer fra personer/firmaer, man ikke kender eller ikke har haft kontakt med. Lad være med at klikke på links i mails (med mindre du er helt sikker på, at de er i orden). Det bedre er at slette sådanne mails direkte. Vi kan kun opfordre til at man bruger sin sunde fornuft og anlægger en ”sund skepsis”.

Da flere af disse phishing e-mails har den rigtige kombination af fornavn og husnummer, kan vi have en teori om, at nogle har ”hentet” beboerlisten på vores hjemmeside. Det er desværre én af de ting, som det er umuligt helt at undgå. I et forsøg på at dæmme en smule op, har jeg lige pt. fjernet beboerlisten fra hjemmesiden, mens jeg undersøger forskellige muligheder for at beskytte hjemmesiden for (flere) hackerangreb.

Da vi ellers ikke har nogen form for økonomisk aktivitet via hjemmesiden, vil hackerne sikkert relativt hurtigt blive trætte af at sende os phishing e-mails. Især, hvis ingen reagerer på deres henvendelser.

God påske.

På INFO-udvalgets vegne
Janne

*) Jeg har ”lånt” denne forklaring på, hvad phishing er: (kilde: www.borger.dk)
Phishing er en metode, hvor en afsender ved hjælp af en e-mail eller en SMS forsøger at lokke fortrolig information ud af brugerne. E-mailen eller SMS’en bliver sendt fra en falsk afsender og ser ud til at være fra en myndighed som fx SKAT eller din bank. Tanken er, at du skal indtaste de fortrolige informationer, fx dankortoplysninger, cpr-nummer eller lign. på en hjemmeside, der ligner SKATs eller bankens. Senere vil afsenderen bruge oplysningerne til fx at overføre penge fra din bankkonto.

En anden phishingmetode er at lokke brugerne til at klikke på et link til en hjemmeside. Når man kommer ind på hjemmesiden, bliver der lagt et program på din computer, der kan aflure fortrolige oplysninger.

Luft i varmesystemet

Flere huse har gennem vinteren informeret varmeudvalget om, at de jævnligt må udlufte radiatorerne for at få varme i huset. Dette skulle ikke længere være nødvendigt. Vi har fundet et par fejl i varmecentralen, som vi har fået udbedret i uge 7 og 8.

Vi håber disse reparationer har afhjulpet problemet.

Hvis det i enkelte huse, efter 27. februar, stadig er nødvendigt at udluft systemet flere gang om uge, vil varmeudvalget gerne informeres om det. Gør det på mail på adressen:
bestyrelsen@hjortespringparken.dk.

Hvis udluftning er nødvendigt, er den korrekte fremgangsmåde følgende:

  • Luk for centralvarmevandets fremløb i kælderen, og kun det.
  • Det er den ventil, som er tættest på naboen mod øst.
  • Om man lukker for hovedhanen eller på sommerventilen, er ligegyldigt. Herved afbryder man systemets dynamiske tryk, men ikke det statiske (teknisk forklaring).
  • Udluft derefter samtlige husets radiatorer. Oprindeligt er der 13 stk. i alt.
  • Åbn hovedhanen igen.

Mvh.
Varmeudvalget

HUSK tilmelding til fastelavn søndag 26/2 kl. 14.00 i Rottehullet

 Du kan endnu nå at tilmelde dig til Fastelavnsfest 2017!

Hvordan:     Mail til sabrina_costantini@yahoo.dk, eller henvendelse til hus nr. 44

Hvornår:      Søndag 26/2 kl. 14 – 16 i Rottehullet

Hvem:          Børn, unge, voksne, børnebørn og bedsteforældre – alle er meget velkomne

Hvad:           Tøndeslagning for i 4 grupper

        •  Præmier til kattekonger og kattedronninger
        •  Præmier til bedst udklædte barn og voksen
        •  Slikposer til børn
        •  Fastelavnsboller & varm kakao til alle

Igen ubudne gæster på vejen og i beboernes haver!

Hej alle,

Lige for øjeblikket viser friske spor i sneen, at indbrudstyve går og holder øje med beboernes kommen og gåen i vinterferien.

Så sent som i dag fortæller Pierre (nr. 54), at han og Bente i weekenden har haft besøg af nogen i deres have. Havelågen stod åben og der var fodspor i sneen op til køkkenvinduerne. Der har heldigvis ikke været indbrud.

Ligeledes har vi i dag hørt fra vores nabo-forening, Bakkedragets Villaby, at der lørdag aften har været indbrud på Sortsøvej. De har været kontakt med nærpolitiet og bedt om hjælp med rundering i ny og næ i håb om, at det hjælper.

Vi vil opfordre alle til at være årvågne og holde øje med, om der er går personer rundt om husene, som ikke ”hører til” i huset eller i nabolaget. Er din nabo på arbejde i dagtimerne, eller ved du at nabo eller næste-nabo er på ferie, så tag gerne en tur rundt om huset.

Brug gerne Nabohjælp til at fortælle lokalområdet om de observationer, du gør, så flere i kvarteret bliver opmærksom på forhold, der ikke er, som de plejer at være. Jo mere almindelig aktivitet, der er omkring husene, jo mindre sikre kan eventuelle indbrudstyve føle sig.

P.b.v.
Janne & Knud Erik

YouSee omlægger TV kanaler

YouSee omlægger TV kanaler og slukker for FM signalet i Hjortespringparken den 9. marts 2017.
Omlægningen vil ske mellem kl. 01.00 og 09.00 (oplyst af YouSee den 27. januar 2017).

Forud for omlægningen vil YouSee informere beboerne om omlægningen, både ved direkte henvendelse og husstandsomdelt materiale. Desuden kan du finde nærmere oplysninger ved at klikke på dette link: https://kundeservice.yousee.dk/nyheder/nyhedsarkiv/tv2017/startfrekvens?=icid_startfrekvens_forside.

P.b.v.
Knud Erik

Nyt fra Fællesreolen (og et PS fra YouSee)

Godt Nytår til alle beboere

Tak for de mange nye bøger og film, som Fællesreolen er blevet forøget med her i juleferien. Det er dejligt for brugerne.
Jeg har ryddet lidt op og fjernet nogle af de første bøger, som blev sat i reolen, og som jeg har bemærket ikke bliver udlånt.
Husk, at du altid har et stort udvalg af forskelligartede bøger til ferie og hjemlig hygge til rådighed i Fællesreolen.

God fornøjelse
Birgit fra nr. 60

PS

YouSee har nu sendt brev ud, at den annoncerede filmpakke-kanal er åben. Herunder får du meget korte henvisninger til at finde filmpakken. Skriv til bay.janne@gmail.com hvis du gerne vil have den fulde tekst.

Viasat Film Premiere
Vælg Trailerkanalen (kanalplads 66 ) eller Eventkanalen (kanalplads 100)
TV Boks
Vælg Film/Filmpakken … evt lejeafgift skal være 0 kr.
Mobil/Tablet
App Yousee film & TV. Login eller opret login. Herefter vælg Film/Filmpakken.
PC 
tv.youseedk. Login eller opret login. Herefter vælg Film/Filmpakken
Mobil/Tablet/PC
Opret login https://profil.yousee.dk/opret-login?icid=filmpakke-opretlogin
(Under Foreningskunde)