Kategoriarkiv: Medlem til medlem

Her kan medlemmer i foreningen skrive meddelelser til hinanden. For eksempel om køb/salg, lån, efterlysninger, arrangementer og lignende. Klager og negative bemærkninger hører dog ikke til her.
Vil du oprettes som bruger, så skriv en mail til bestyrelsen.

Gratis brænde kan afhentes ved multibanen

Hej alle,

Gartneren har mellem jul og nytår beskåret rundt om multibanen, så store grene ikke hænger ind over banen.
Ud over mere luft rundt om multibanen, er resultatet 2 bunker med brænde. Dette brænde er placeret bag det ene mål på multibanen og er til fri afbenyttelse for foreningens medlemmer.
Først til mølle….

Godt nytår!
P.b.v.
Poul

HUSK – der er varmeaflæsning 31/12-2017 fra kl. 11.30

Kære alle,

Den årlige varmeaflæsning vil blive foretaget søndag d. 31. december 2017. Vi begynder kl. 11.30.

Sørg venligst for, at der er fri adgang til aflæsningsstikket ved lyskassen. Eventuelle aflåste havelåger, skal være låst op i tidsrummet kl. 11.30 til 13.30.

P.b.v.
Poul

YouSee information vedr. nye tv-kanaler og kanalomlægning, der starter i januar 2018

Kære alle

En Glædelig Jul og et Godt Nytår ønskes alle.

YouSee har varslet ændring af tv-kanalerne, og at kanalerne skifter plads i begyndelsen af det nye år. Vi udsender her den information, vi har modtaget fra YouSee:

Ændring i YouSee tv-kanaler – dec2017
YouSee kanaloversigt dec2017

Hilsen
INFO-udvalget

Afhentning af Madam Skrald i december

Til orientering:
Jeg har lige talt med Teknisk Forvaltning om tømning af Madam Skrald i december 2017. På planen for året 2017 er der ingen tømning i denne måned. Det er en fejl. Madam Skrald bliver tømt 1. juledag/ mandag den 25. december 2017.
Med ønske om en rigtig dejlig jul til alle beboere i Hjortespringparken.
Birgit Hjælmsø nr. 60

Efterlysning – bortrullet madam skrald

EFTERLYSNING

Min affaldssorteringsbeholder er rullet bort efter tømning i mandags. Den stod efter tømningen ved mit skur, men tirsdag aften var den pludselig væk.

Jeg vil være meget glad, hvis der er en, der har set, hvor den er rullet hen og evt. kan hentes.  Jeg går ind for affaldssortering og vil meget gerne genfinde min beholder, som er af den lille type.

Hanne Gry, nr. 50,

En tak

Kære Naboer

Jeg vil sige tusinde tak for en super positiv oplevelse til Halloween. Mine børn havde en fantastisk aften takket være alle jer. Så mange åbne døre, smil, pynt og godter. Det betyder rigtig meget for børnene.

TAK!
Maria nr 42

Status vedr. brud på varmerør

Kære alle,

Som I kan se fra seneste referat fra bestyrelsesmødet d. 23/10 har vi besluttet at få udskiftet varmerørene fra varmecentralen og frem til nr. 60.

Hvis I har gået tur ned til Byskovvej / rundt om østenden af sydrækken, kan I se en stor opgravning – og der vedhæftes et billede:

Varmeudvalget har holdt møde med entreprenørerne og aftalt det arbejde, der skal udføres. De har nu gravet sig frem til ”afgreningen” ved gavlen af nr. 60. Dermed kan de bestille de rør m.v. de får brug for til afgreningen. Det skulle være sket nu.

Entreprenørerne kommer tilbage mandag 6. november og fortsætter med arbejdet. Medmindre der dukker overraskelser op undervejs, forventes det på nuværende tidspunkt at arbejdet er færdigt medio november.

P.b.v.
Info-udvalget

image005

TV pakke – et eksempel på en anden løsning

I forbindelse med et besøg hos YouSee fik vi denne oplevelse.

Formålet med vores besøg var at anskaffe en YouSee box, (den koster 30,- kr. pr. md.)
Vi har i dag lille tillægspakke, som koster 210,- kr (tidligere mellempakke) med omkring 20 faste kanaler, og fandt ud af, at vi alternativt kunne få 10 valgfri kanaler til 180,- kr., dermed blev boxen “gratis”, og vi fik de kanaler, vi ville se.
Kanalerne kan frit ændres en gang om måneden, ligesom man kan vælge 20 eller flere kanaler hvis det ønskes.

Vi kunne godt tænke os at dele denne viden med alle medlemmer, da der måske er andre som os, der ikke er opdateret på de muligheder YouSee giver.

Venlig hilsen
Liselotte og John nr.17