Kategoriarkiv: Medlem til medlem

Her kan medlemmer i foreningen skrive meddelelser til hinanden. For eksempel om køb/salg, lån, efterlysninger, arrangementer og lignende. Klager og negative bemærkninger hører dog ikke til her.
Vil du oprettes som bruger, så skriv en mail til bestyrelsen.

Pligtarbejde 2013

Pligtarbejde

Hej alle beboere.

Som det nok er de fleste bekendt har vi pligtarbejde i foreningen.

Det betyder, at alle de beboere, der har lyst, får tilbudt at udføre 3 timers arbejde i foreningen. Det kan f.eks. være at klippe hæk, at fjerne ukrudt eller at rengøre varmecentral, og at de derefter får tilbagebetalt 330 kr. af deres fællesudgifter.

Arbejdet bliver fordelt over hele sommeren, så I kan selv ønske hvornår og hvilket arbejde I ønsker at udføre.

Det er frivilligt om I vil deltage, men hvis I ønsker dette, skal I melde jer til Kim i nr. 26 med evt. ønsker og gerne ultimo maj.

Mvh.
Bestyrelsen

Invitation til vejfest 1. juni 2013

Vejfest i Hjortespringparken

Lørdag den 1. juni kl. 17.00

Vi håber, at I har lyst til at være med. Der vil være helstegt pattegris og hvert hus medbringer selv tilbehør svarende til eget antal samt drikkelse. Den præcise location afhænger af vejr og vind.

Arrangementet koster 75 kr for voksne og 40 kr for børn.
Tilmelding senest den 20.maj på nedenstående seddel som afleveres i postkassen hos Hjortespringparken 37.

——————————————————————————

Vi kommer ____________voksne og _____________børn

Fra hus nr___________

Seneste referat fra bestyrelsesmøde

Hermed er referat fra seneste bestyrelsesmøde 15. april 2013 klar, sammen med opdateret information om Bestyrelse og Udvalg til INFO-mappen. Denne information er samtidig opdateret på hjemmesiden. Sædvanen tro rundsender vi også bestyrelsens mødeplan 2013/2014 til orientering. Det annoncerede opdaterede budget for foreningsåret 2013 bliver snarest lagt på nettet (under Arkiv).

ref 15 apr 2013
Bilag 1 bestyrelse og udvalg 2013
mødeplan 2013-2014

Det godkendte referat fra ordinær generalforsamling er lagt på hjemmesiden, se “Arkiv”, ligesom en opdateret Beboerliste pr. april 2013 er lagt på hjemmesiden.

Bestyrelsesmøde 15. april 2013

Første bestyrelsesmøde i det nye foreningsår afholdes 15. april 2013 kl. 19.30 i hus nr. 14. Sædvanen tro er indkaldelsen husstandsomdelt, og rundsendes hermed også via hjemmesiden. Alle, der kunne have interesse i at arbejde aktivt i et eller flere udvalg er meget velkomne til at melde sig. Send en mail til bestyrelsen ved at bruge linket ude i højre kolonne “Send en mail til bestyrelsen” med besked om hvilket/hvilke udvalg, du har lyst til at arbejde i.

bestyrelsesmøde 15 april 2013