Kategoriarkiv: Foreningsnyt

Sommernyt: Referat er klart på hjemmesiden og en “reminder”

Til alle beboere,

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling afholdt 27. juni 2013 ligger nu klar på hjemmesiden under “Arkiv”. Referatet bliver uddelt til samtlige husstande i næste weekend.

Bestyrelsen benytter lejligheden til at erindre om tilbuddet fra kommunen om at få en energigennemgang af sit hus.
Vi udsendte tidligere en invitation med opfordring til at melde sig – det kan nås endnu ved at sende en mail til bestyrelsen@hjortespringparken.dk, allersenest onsdag 17. juli 2013.
Pt. har 2 huse meldt sig til en grundig gennemgang, samt 5 huse til en kortere gennemgang. Kommunens energikonsulent henstiller at mindst 8 huse melder sig til en kortere gennemgang.

Fortsat god sommer til alle.
Bestyrelsen

 

Tilbud: Grundig energivejledning til vores huse

Til Beboerne i Hjortespringparken,

Jeg har som formand for foreningen fået nedenstående mail (vedhæftet som PDF dokument), der handler om et tilbud om energivejledning.

Hvis der er interesse fra beboerne her på vejen, vil bestyrelsen gerne stå for arrangementet.

Hvis der er mindst 2 huse, der melder sig som ”hovedkandidater (grundig gennemgang)” og her gælder først til mølle princippet, samt at mindst 8 huse melder sig som interesseret i en gennemgang (kort gennemgang) vil jeg ansøge om, at vi kan være med. Dem der melder sig må forvente, at nogle af Jeres naboer deltager.

For at melde sig, skal man skrive en mail til bestyrelsen@hjortespringparken.dk senest d. 14. juli. Heri skal man fortælle om man ønsker at være ”hovedkandidat” eller kandidat til en gennemgang af huset.

Hvis man ”blot” regner med, at det kunne være interessant at møde op, hører jeg også gerne fra Jer, så jeg kan vurdere interessen.

God sommer,
Poul (14)

Invitation energivejledning Herlev Kommune juni2013

Dagsorden med tilhørende bilag Ekstraordinær Generalforsamling (EGF) 27-6-13

Kære alle,
Hermed følger dagsorden med tilhørende bilag til Ekstraordinær Generalforsamling 27. juni 2013, der afholdes i Varmecentralen. Vi starter kl. 19.
Dokumenterne husstandsomdeles i papirform. Husk at medbringe dokumenterne til mødet.

Vel mødt,
Bestyrelsen

EGF Ekstraordinær generalforsamling dagsorden 27-06-13
EGF 270613 bilag1
EGF 270613 bilag2
EGF 270613 bilag3

 

Pligtarbejde 2013

Pligtarbejde

Hej alle beboere.

Som det nok er de fleste bekendt har vi pligtarbejde i foreningen.

Det betyder, at alle de beboere, der har lyst, får tilbudt at udføre 3 timers arbejde i foreningen. Det kan f.eks. være at klippe hæk, at fjerne ukrudt eller at rengøre varmecentral, og at de derefter får tilbagebetalt 330 kr. af deres fællesudgifter.

Arbejdet bliver fordelt over hele sommeren, så I kan selv ønske hvornår og hvilket arbejde I ønsker at udføre.

Det er frivilligt om I vil deltage, men hvis I ønsker dette, skal I melde jer til Kim i nr. 26 med evt. ønsker og gerne ultimo maj.

Mvh.
Bestyrelsen

Seneste referat fra bestyrelsesmøde

Hermed er referat fra seneste bestyrelsesmøde 15. april 2013 klar, sammen med opdateret information om Bestyrelse og Udvalg til INFO-mappen. Denne information er samtidig opdateret på hjemmesiden. Sædvanen tro rundsender vi også bestyrelsens mødeplan 2013/2014 til orientering. Det annoncerede opdaterede budget for foreningsåret 2013 bliver snarest lagt på nettet (under Arkiv).

ref 15 apr 2013
Bilag 1 bestyrelse og udvalg 2013
mødeplan 2013-2014

Det godkendte referat fra ordinær generalforsamling er lagt på hjemmesiden, se “Arkiv”, ligesom en opdateret Beboerliste pr. april 2013 er lagt på hjemmesiden.