Kategoriarkiv: Foreningsnyt

Referat af ekstraodinær generalforsamling afholdt 24. april 2017

Hej alle,

Referat af den ekstraodinære generalforsamling afholdt 24. april 2017 er nu lagt på hjemmesiden. Det kan hentes under menu-punktet “Arkiv”. Det kan også læses her: Referat ekstraordinær generalforsamling 24-4-17

Som følge heraf er vedtægternes § 19, samt 21-22 blevet opdateret. Se Vedtægter for Hjortespringparken under menu-punktet INFO-mappe, kapitel 5.1.

INFO-mappens kapitel 4.2 vedrørende vores Fællesantenneanlæg er også blevet opdateret. Det er vigtigt at notere sig, at ændring af medlemsskab kan ske 1 (én) gang årligt, senest den 25. september, for at få effekt fra kommende regnskabsår. Se den fulde tekst under menu-punktet INFO-mappe, kapitel 4.2. Den kan også læses her: Fællesantenneanlæg

P.b.v.
Poul

Gadespejl i opkørslen

Hej alle

Som besluttet på generalforsamlingen har bestyrelsen indkøbt et gadespejl til opkørslen.

Idag – søndag 30. april – er skiltet blevet monteret på samme pæl som vores Nabohjælp skilt.

Vi/Bestyrelsen vil gerne have kommentarer fra beboerne omkring brugen af gadespejlet. Send gerne dine kommentarar til bestyrelsen@hjortespringparken.dk – og vi vil gerne have, at du tager stilling til:

– Sidder spejlet det rigtige sted?
– Er det for lille? For stort?
– Skal det højere op?
– Andre observationer?

Bestyrelsen har indkøbt en stålstander til spejlet, men dén ønsker vi kun at grave ned 1 gang. Derfor den midlertidige løsning med Nabohjælp-skiltet.

Kommentarer og feedback bil bestyrelsen gerne have inden 15. maj, hvor det næste bestyrelsesmøde afholdes.

P.b.v.
Poul

 

Pas på phishing e-mails!

Hej alle,
Det lader til, at der i disse dage sendes phishing* e-mails til nogle af beboerne i Hjortespringparken med regninger og/eller rykkere for betaling for ting, de ikke har købt/bestilt. Afsendernavnene er tilsyneladende danske – mailadresserne lidt fantasifulde. Fælles for disse e-mails er, at de indeholder et link, som du opfordres til at aktivere.

Jeg kan kun opfordre til at man IKKE åbner mails, der kommer fra personer/firmaer, man ikke kender eller ikke har haft kontakt med. Lad være med at klikke på links i mails (med mindre du er helt sikker på, at de er i orden). Det bedre er at slette sådanne mails direkte. Vi kan kun opfordre til at man bruger sin sunde fornuft og anlægger en ”sund skepsis”.

Da flere af disse phishing e-mails har den rigtige kombination af fornavn og husnummer, kan vi have en teori om, at nogle har ”hentet” beboerlisten på vores hjemmeside. Det er desværre én af de ting, som det er umuligt helt at undgå. I et forsøg på at dæmme en smule op, har jeg lige pt. fjernet beboerlisten fra hjemmesiden, mens jeg undersøger forskellige muligheder for at beskytte hjemmesiden for (flere) hackerangreb.

Da vi ellers ikke har nogen form for økonomisk aktivitet via hjemmesiden, vil hackerne sikkert relativt hurtigt blive trætte af at sende os phishing e-mails. Især, hvis ingen reagerer på deres henvendelser.

God påske.

På INFO-udvalgets vegne
Janne

*) Jeg har ”lånt” denne forklaring på, hvad phishing er: (kilde: www.borger.dk)
Phishing er en metode, hvor en afsender ved hjælp af en e-mail eller en SMS forsøger at lokke fortrolig information ud af brugerne. E-mailen eller SMS’en bliver sendt fra en falsk afsender og ser ud til at være fra en myndighed som fx SKAT eller din bank. Tanken er, at du skal indtaste de fortrolige informationer, fx dankortoplysninger, cpr-nummer eller lign. på en hjemmeside, der ligner SKATs eller bankens. Senere vil afsenderen bruge oplysningerne til fx at overføre penge fra din bankkonto.

En anden phishingmetode er at lokke brugerne til at klikke på et link til en hjemmeside. Når man kommer ind på hjemmesiden, bliver der lagt et program på din computer, der kan aflure fortrolige oplysninger.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 24. april 2017

Hej,”A

På årets generalforsamling var der ikke tilstrækkeligt antal medlemmer repræsenteret til at stemme de foreslåede vedtægtsændringer igennem. Derfor indkaldes hermed i henhold til vedtægterne til Ekstraordinær Generalforsamling, der afholdes

Mandag 24. april 2017, kl. 19.00 i Varmecentralen.

Eneste punkt på dagsordenen er afstemning omkring de på generalforsamlingen foreslåede vedtægtsændringer. Endelig dagsorden vedhæftes her, og kan også ses på hjemmesiden under menu-punktet “Arkiv”.
dagsorden ekstraordinær gen-fors_24-04-2017

På gensyn.

P.b.v.
Poul

 

Endelig dagsorden, med bilag, samt bestyrelsens beretning ligger klar på hjemmesiden

Hej alle

I henhold til vedtægterne er endelig dagsorden – med bilag – til generalforsamlingen 16. marts 2017 nu lagt på hjemmesiden, sammen med Bestyrelsens beretning for 2016. Dokumenterne er også vedhæftet nedenfor.

Vi beder jer medbringe materialet til generalforsamlingen.

Vel mødt
P.b.v.
Poul

Endelig dagsorden ordinær generalforsamling 16-3-2017
Bilag 1-4 til endelig dagsorden generalforsamling 2017
Forslag GF Bilag 3 A SST anbefal vs AED PLUS WEB
Forslag GF Bilag 3 B instruktion
Forslag GF Bilag 3 C prisliste
Forslag GF Bilag 3 D skabstyper
Bestyrelsens beretning for 2016

 

Luft i varmesystemet

Flere huse har gennem vinteren informeret varmeudvalget om, at de jævnligt må udlufte radiatorerne for at få varme i huset. Dette skulle ikke længere være nødvendigt. Vi har fundet et par fejl i varmecentralen, som vi har fået udbedret i uge 7 og 8.

Vi håber disse reparationer har afhjulpet problemet.

Hvis det i enkelte huse, efter 27. februar, stadig er nødvendigt at udluft systemet flere gang om uge, vil varmeudvalget gerne informeres om det. Gør det på mail på adressen:
bestyrelsen@hjortespringparken.dk.

Hvis udluftning er nødvendigt, er den korrekte fremgangsmåde følgende:

  • Luk for centralvarmevandets fremløb i kælderen, og kun det.
  • Det er den ventil, som er tættest på naboen mod øst.
  • Om man lukker for hovedhanen eller på sommerventilen, er ligegyldigt. Herved afbryder man systemets dynamiske tryk, men ikke det statiske (teknisk forklaring).
  • Udluft derefter samtlige husets radiatorer. Oprindeligt er der 13 stk. i alt.
  • Åbn hovedhanen igen.

Mvh.
Varmeudvalget

Regnskab 2016 til generalforsamlingen 16. marts 2017

Hej alle,

I henhold til foreningens vedtægter udsendes det reviderede årsregnskab for 2016 til foreningens medlemmer.

Udover linket her i nyhedsbrevet, finder du dokumenter vedrørende generalforsamlingen på hjemmesiden, under menupunktet “Arkiv”.  Foreningsregnskab samt varmeregnskab 2016

Medbring det venligst til generalforsamlingen.

P.v.b.
Poul