Kategoriarkiv: Foreningsnyt

Manglende varme

Hej alle,

Der skulle være en tekniker fra Vestforbrænding på vej til Hjortespringparken. Hun ventes ankomme ved 14.45-tiden.
Problemet skyldes sandsynligvis for lavt tryk på vandet fra Vestforbrændingen.
Når problemet er løst, vil det vare et par timer, før de 22.000 liter vand, vi har i systemet, bliver helt varmt igen.

Driftsinfo på Vestforbrænding’s hjemmeside (www.vestfor.dk) er nede pt., så vi kan desværre ikke henvise jer til at søge opdatering ad den vej.

På INFO-udvalgets vegne,
Janne

 

Dokumenter til Generalforsamling 2018 ligger klar på hjemmesiden

Hej alle,

I henhold til vores vedtægter har bestyrelsen nu lagt bestyrelsens forslag til dagsorden (med bilag) for generalforsamling 2018 på hjemmesiden, sammen med bestyrelsens forslag til foreningsbudget for 2018 (dateret 21-02-2018).

Materialet findes under menupunktet “Arkiv” på hjemmesiden, men kan også hentes her:
Bestyrelsens forslag til dagsorden generalfors 2018
Bilag 1 til Bestyrelsens forslag til dagsorden
Bestyrelsens forslag til foreningsbudget dateret 21-02-2018

Forenings- og varmeregnskabet for 2017 vil i henhold til vedtægterne blive oploadet torsdag 1. marts.

P.b.v.
Poul

Referat fra seneste bestyrelsesmøde

Hej alle

Referat fra seneste bestyrelsesmøde, afholdt 22. januar 2018, er nu klar på hjemmesiden – og kan desuden læses her: Referat BM 22jan 2018

Husk fastelavn, som vi afholder søndag 4. februar. Har du endnu ikke fået meldt børn og familien til, kan det nås endnu. Allersidste frist er onsdag 31. januar. Henvend dig til Sabrina i hus nr. 44. Fastelavns-Invitation-2018

Hilsen
Bestyrelsen

Gratis brænde kan afhentes ved multibanen

Hej alle,

Gartneren har mellem jul og nytår beskåret rundt om multibanen, så store grene ikke hænger ind over banen.
Ud over mere luft rundt om multibanen, er resultatet 2 bunker med brænde. Dette brænde er placeret bag det ene mål på multibanen og er til fri afbenyttelse for foreningens medlemmer.
Først til mølle….

Godt nytår!
P.b.v.
Poul

HUSK – der er varmeaflæsning 31/12-2017 fra kl. 11.30

Kære alle,

Den årlige varmeaflæsning vil blive foretaget søndag d. 31. december 2017. Vi begynder kl. 11.30.

Sørg venligst for, at der er fri adgang til aflæsningsstikket ved lyskassen. Eventuelle aflåste havelåger, skal være låst op i tidsrummet kl. 11.30 til 13.30.

P.b.v.
Poul

Afhentning af Madam Skrald i december

Til orientering:
Jeg har lige talt med Teknisk Forvaltning om tømning af Madam Skrald i december 2017. På planen for året 2017 er der ingen tømning i denne måned. Det er en fejl. Madam Skrald bliver tømt 1. juledag/ mandag den 25. december 2017.
Med ønske om en rigtig dejlig jul til alle beboere i Hjortespringparken.
Birgit Hjælmsø nr. 60