Kære medbeboer i Hjortespringparken
Det er en fantastisk god ide med et fællesrum til forskellige haveredskaber, så alle huse ikke behøver at købe redskaber, som kun skal bruges få gange om året.
Men det fungerer dog kun, hvis alle sætter redskaberne på plads i fællesrummet efter brug!
Hvert efterår har jeg hentet en af de to løvsugere i fællesskuret, brugt den ca. en time og sat den på plads igen. I efteråret 2019 forsøgte jeg flere gange at hente en – men uden held.
I dag – onsdag den 18. marts 2020 forsøgte jeg så igen at hente et af disse redskaber i fællesskuret – uden held.
Jeg vil derfor bede de to beboere, som har glemt at aflevere/valgt at lade disse to løvsugere overvintre hos dem om at aflevere dem i fællesskuret hurtigst muligt, så vi andre også kan få mulighed for at benytte dem.
Med venlig hilsen
Birgit Hjælmsø nr.60
Kategoriarkiv: Drift og Vedligeholdelse
Referat fra bestyrelsesmøde samt nyhedsbrev fra Infoudvalget
Kære alle,
Referat fra seneste bestyrelsesmøde er nu tilgængeligt. Det ligger også under menupunktet
Bestyrelse > Referat fra bestyrelsesmøder 2020.
Infoudvalget har arbejdet lidt med menustrukturen for hjemmesiden. Læs det vedhæftede nyhedsbrev for at læse om ændringerne.
P.v.b.
Poul
Referat fra seneste bestyrelsesmøde
Kære alle
Referat fra bestyrelsesmøde afholdt 6. januar 2020 ligger nu klar på hjemmesiden. Du kan også læse det her: Referat BM 6jan2020
P.b.v.
Poul
Varmeaflæsning – juletræer – juleaffald
Kære naboer,
Først og fremmest GODT NYTÅR til alle!
Husk årets varmeaflæsning, der foretages tirsdag 31/12 i tidsrummet kl 11-13. Vi kommer rundt og aflæser varmemåleren på sydsiden af dit hus – ud for køkkenvinduet. Så bliv ikke forskrækket hvis du ser formanden og kassereren stå i din køkkenhave. Alle aflåste havelåger skal være låst op i tidsrummet kl. 11-13 – HUSK DET NU!
Juletræet kan du få afhentet som haveaffald mandag 6. januar 2020. Træet skal være stillet ud ved vejen inden kl. 7, og du skal fjerne AL pynt OG juletræsfod – ellers tager de ikke træet.
Hvis du ikke sætter træet ud til afhentning på dette tidspunkt, skal du selv bringe det til genbrugsstationen på Marielundvej 49.
Pap og storskrald bliver først hentet næste gang 6. januar 2020.
Læs alt om juleaffald på Herlev hjemmeside : Juleaffald
Nytårshilsner,
Bestyrelsen
Grønt udvalg – referat
Beslutningsreferat af seneste møde i Grønt Udvalg ligger nu på hjemmesiden.
Se Udvalg > Grønt Udvalg. Du kan også læse det her:
Beslutningsreferat af møde 28.11.2019
Mvh
Birgit, nr. 60
Varmeaflæsning 2019
Kære alle,
Den årlige varmeaflæsning vil blive foretaget tirsdag d. 31. December 2019 fra kl. 11.00. Sørg venligst for, at der er fri adgang til aflæsningsstikket ved lyskassen.
Eventuelle aflåste havelåger, skal være låst op i tidsrummet kl. 11.00 til 13.00.
P.b.v.
Poul
Referat fra seneste bestyrelsesmøde 19. august
Kære alle,
Referat fra seneste bestyrelsesmøde ligger nu klar på hjemmesiden. Du kan også læse det her: Referat BM 19aug2019
OBS: Der ligger 2 bunker med brænde ved nr. 60 og 1 bunke ved multibanen, som beboerne er velkomne til a hente brændet. Først til mølle
P.b.v.
Poul
Referat bestyrelsesmøde 3. juni 2019 er klar på hjemmesiden
Kære alle,
Så er referat fra bestyrelsesmødet 3. juni 2019 lagt på hjemmesiden. Du kan også læse det her: Referat BM 3juni2019
God pinse!
P.b.v.
Poul
Grønt udvalg – mødereferat
Kære alle
Mødereferat fra møde i Grønt Udvalg d. 20.05.2019 ligger nu klar på hjemmesiden.
Se: Udvalg > Grønt Udvalg –
eller læs referatet her 2019 Grønt Udvalg – beslutningsreferat af møde 20.05.2019
Referat fra seneste bestyrelsesmøde
Kære alle,
Så ligger referatet fra seneste bestyrelsesmøde klar på hjemmesiden. Se Bestyrelse > Referater fra bestyrelsesmøder, eller læs det her: Referat BM 29apr2019.
P.b.v.
Poul