Kategoriarkiv: Drift og Vedligeholdelse

Sommernyt: Referat er klart på hjemmesiden og en “reminder”

Til alle beboere,

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling afholdt 27. juni 2013 ligger nu klar på hjemmesiden under “Arkiv”. Referatet bliver uddelt til samtlige husstande i næste weekend.

Bestyrelsen benytter lejligheden til at erindre om tilbuddet fra kommunen om at få en energigennemgang af sit hus.
Vi udsendte tidligere en invitation med opfordring til at melde sig – det kan nås endnu ved at sende en mail til bestyrelsen@hjortespringparken.dk, allersenest onsdag 17. juli 2013.
Pt. har 2 huse meldt sig til en grundig gennemgang, samt 5 huse til en kortere gennemgang. Kommunens energikonsulent henstiller at mindst 8 huse melder sig til en kortere gennemgang.

Fortsat god sommer til alle.
Bestyrelsen

 

Tilbud: Grundig energivejledning til vores huse

Til Beboerne i Hjortespringparken,

Jeg har som formand for foreningen fået nedenstående mail (vedhæftet som PDF dokument), der handler om et tilbud om energivejledning.

Hvis der er interesse fra beboerne her på vejen, vil bestyrelsen gerne stå for arrangementet.

Hvis der er mindst 2 huse, der melder sig som ”hovedkandidater (grundig gennemgang)” og her gælder først til mølle princippet, samt at mindst 8 huse melder sig som interesseret i en gennemgang (kort gennemgang) vil jeg ansøge om, at vi kan være med. Dem der melder sig må forvente, at nogle af Jeres naboer deltager.

For at melde sig, skal man skrive en mail til bestyrelsen@hjortespringparken.dk senest d. 14. juli. Heri skal man fortælle om man ønsker at være ”hovedkandidat” eller kandidat til en gennemgang af huset.

Hvis man ”blot” regner med, at det kunne være interessant at møde op, hører jeg også gerne fra Jer, så jeg kan vurdere interessen.

God sommer,
Poul (14)

Invitation energivejledning Herlev Kommune juni2013