Forfatterarkiv: Janne Bay

Manglende gadebelysning

Der er pt. fejl på vores gadebelysning. Fejlen omfatter både vores gadelamper og carportbelysningen. Vi har sendt besked til vores elektriker, som kommer og reparerer anlægget, når han er fra ferie mandag d. 6. november.
P.b.v.
Info-udvalget
1-11-2023

Vedr. opkrævning af fællesudgifter og aconto varme for juli måned 2023.

Til alle beboere i Hjortespringparken

I dag har Øens Ejendomsadministration udsendt en opkrævning til samtlige ejere til brug for næste måneds bidrag (fællesbidrag, youSee, aconto-varme).
Desværre er opkrævningen ikke korrekt, idet det månedlige vejbidrag opkræves ud over fællesbidraget, i stedet for som sædvanligt at være indeholdt i det.
Dette har foreningen naturligvis bedt om at få korrigeret straks.

Samtidig er opkrævningen udformet med en instruks om at indbetale direkte til foreningens konto via en bankoverførsel. Dette skyldes, at Øens Ejendomsadministration endnu ikke har modtaget det nye PBS-nummer.
Det ser imidlertid ud til, at det nye korrekte PBS-nummer kan forventes inden for få dage, og vi har derfor bedt Øens Ejendomsadministration ”slå to fluer med ét smæk” og udsende nye korrekte opkrævninger med det nye PBS-nummer. Så vil det samtidig være muligt at tilmelde betaling til Betalingsservice.

I skal således ikke indbetale juli måneds bidrag i henhold til den opkrævning der er udsendt i dag, 20. juni 2023, men afvente den nye korrekte opkrævning.

Tak for jeres forståelse.
P.b.v.
Janne Bay
20. juni 2023

Korrigeret – Indvarsling til Generalforsamling ONSDAG 12. april 2023

Grundejerforeningen Hjortespringparken
Indvarsling til generalforsamling onsdag 12. april 2023

Bestyrelsen indvarsler hermed Generalforsamlingen 2023,
der holdes d. 12. april 2023 kl. 19 i

Hjortespring Foreningshus
Gl. Klausdalsbrovej 444
2730 Herlev

Indkaldelse med forslag til dagsorden og budgetforslag 2023 udsendes 22. marts.

Har du et forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal det indsendes skriftligt til Poul Dahl, formand, senest 27. marts 2023. Du opfordres til at medsende tilbud (hvis relevant) sammen med dit/dine forslag, så en eventuel påvirkning af budgettet kan meddeles generalforsamlingen før (eventuel) afstemning.

Hus nr. 37 er blevet solgt pr. 15/7 2023, og Søren fratræder dermed som kasserer for grundejerforeningen.
Kenneth, hus nr. 13, ønsker at udtræde af bestyrelsen pga. tidspres med job og ny baby i familien.

Bestyrelsen opfordrer derfor alle beboere til at overveje om de har lyst til at stille op til en af de ledige poster som kasserer eller bestyrelsesmedlem.

Vores regnskab køres via et web-baseret regnskabssystem, og kendskab til almindelig bogføring, afstemninger, hensættelser m.v. er nødvendigt. Vi kan selvfølgelig oplyse mere detaljeret omkring opgaverne, hvis du er interesseret. Henvendelse hos Poul Dahl (ikke uge 10).

Venlig hilsen
Bestyrelsen
21/2-2023

Resultat af urafstemning december 2022

6.1.2023
Urafstemning om fortsat flagning med Ukrainsk flag
Til Medlemmerne af Grundejerforeningen Hjortespringparken, Herlev:
Den russiske angrebskrig mod Ukraine forventes at blive langvarig før Ukraine presser de russiske styrke tilbage og helt ud af landet.
Jeg skal hermed foreslå, at der, for at vise Solidaritet med Ukraine, om onsdagen, fortsat flages med det blå/gule ukrainske flag fra grundejerforeningens flagstang.
Justitsministeriet har d. 21/12-2022 meddelt tilladelse til at flage indtil 30/6-2023; og i stedet for gentagne urafstemninger om flagningen foreslår Jeg at vi stemmer om at flage med det ukrainske flag hver onsdag så længe Justitsministeriet giver den specielle tilladelse til at flage med det ukrainske flag.
Med venlig hilsen
Peer Tfelt-Hansen
Hjortespringparken 15

Grundejerforeningen accepterer/forkaster forslaget ved simpelt flertal blandt de afgivne stemmer.
Urafstemningen foregår ved at udfylde nedenstående stemmeseddel og returnere den til Poul Dahl i nr. 14 senest torsdag d. 5. januar 2023.

RESULTATET
22 Ja stemmer                                                                                         4 Nej stemmer

Forslaget er hermed vedtaget.
Pbv.
Poul Dahl
Formand for Grundejerforeningen Hjortespringparken

Solceller på carport-taget – resultat urafstemning

Nu foreligger resultatet fra den afholdte ufafstemning vedr. solceller på carport-taget med 37 stemmer for og 2 stemmer imod.

Resultatet kan læses her
Denne vedtagelse bliver fremover den løsning, beboerne kan vælge, hvis man vil installere solceller på carport-taget. Mere specificeret materiale bliver uploadet til vores hjemmeside > Info-mappen, ganske snart.
P.b.v.
Poul