Forfatterarkiv: Janne Bay

Endelig dagsorden og Bestyrelsens beretning for året

Hermed udsendes Endelig dagsorden til den ordinær generalforsamling den 21. marts 2024. Bemærk, at generalforsamlingen starter kl. 19.30, som også varslet i den oprindelige indkaldelse. Endelig dagsorden

Endelig udsendes også Bestyrelsens beretning for foreningsåret 2023. Bestyrelsens beretning

Begge dokumenter ligger også på hjemmesiden: Link til hjemmesiden

P.b.v.
Poul

Årsregnskab 2023

Hermed udsendes årsregnskabet for 2023 med varmefordelingsregnskab i henhold til vores vedtægter. Regnskabet ligger også på hjemmesiden under fanebladet Bestyrelse > Generalforsamling 2024. Endelig-aarsrapport-m.-varmeregnskab-2023-underskrevet.pdf

Som noget nyt skal I finde varmefordelingsregnskabet i det varmeregnskab, som Ista har udarbejdet. Og for første gang er regnskabet underskrevet elektronisk af administrator, bestyrelsen og de interne revisorer.

Husk at medbringe det på generalforsamlingen.

P.b.v.
Poul

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Til medlemmerne
Der indkaldes hermed til
ordinær generalforsamling
torsdag d. 21. marts 2024, kl. 19.30
i varmecentralen

Opmærksomheden henledes på, at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde SENEST TORSDAG D. 7. MARTS 2024. Eventuelle forslag skal fremsættes skriftligt.
Endelig dagsorden vil blive udsendt senest torsdag d. 14. marts 2024.

Venlig hilsen
P.b.v.
Poul Dahl

Fastelavn 2024 – berigtigelse

bliver afholdt 11. februar 2024

Undskyld! 
I det bestyrelsesreferat, der blev udsendt i går, fik vi skrevet at fastelavn i år var aflyst.
Det er en fejl.
Sabrina og Kenneth Zeuner, hus nr. 13, har for længe siden meldt sig som arrangør af den festlige begivenhed, og der vil i løbet af weekenden blive udsendt en egentlig invitation. 
Sæt kryds i kalenderen !

P.b.v.
Info-udvalget

Lang frostperiode => problemer med at få tilstrækkelig varme i husenes underetager

Der er en del huse, der har haft problemer med varmen i underetagen i den sidste uges tid. Varmeudvalget har ikke kunnet konstatere fejl på systemet/i varmecentralen. Umiddelbart har alt kørt ”som det skulle” i varmecentralen, og derfor er der ikke foretaget justeringer.
I dag har hus nr. 5 haft besøg af en blikkenslager. Blikkenslageren har bl.a. hævet trykket på det varme vand, der sendes ud fra varmecentralen, men også udført arbejde i nr. 5. Termostaterne er blevet efterset og rensning af rør er foretaget (jeg ved ikke lige hvordan). Men nu virker det i nummer 5.
Det blev konstateret, at varmecentralen sender varmt vand ud som den skal, men at trykket nok er for lavt efter en længere kuldeperiode, hvor forbruget har været højere end normalt.
Det har bestyrelsen nu noteret sig. Varmeudvalget (dem, der passer varmecentralen) vil senere sætte trykket ned igen, når den stærke kulde er på retur. Samtidig vil varmeudvalget være opmærksomme på at få trykket sat op, når vejrmeldingerne visere mange dage med døgnfrost.
Blikkenslageren sagde, at man i de enkelte huse kan installere en unit med pumpe, så man selv kan justere trykket i sit eget hus. Det er ikke noget bestyrelsen har forstand på, og hvis man ønsker at vide mere, må man selv kontakte en blikkenslager.
Det var blikkenslagerfirmaet Hans Olsen, der var på besøg i dag og nu har den viden.
For god orden skyld skal det nævnes at regningen i dag splittes mellem hus nr. 5 og foreningen, da der er foregået arbejde begge steder.

Pbv.
Poul
10. januar 2024