Hej alle,
Sådan ser den midlertidige reparation af vandledningen ud. Muffen dækker over et hul på omkreds med en kuglepen. Siden muffen blev påsat er vandtabet stoppet fuldstændigt. Der er helt sikkert kommet luft i varmesystemet, som skal udluftes, når reparationen er endelig på plads.
Bestyrelsen holder ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag d. 11/9 kl. 19.00 ved varmecentralen. Vi skal se ordentligt på skaden og beslutte hvor mange meter rør, der skal skiftes.
Da vores rør er af ældre model, skal de bestilles hjem. Så det kommer til at tage nogle uger før hullet i vejen bliver lukket igen.
Igen, stor tak til alle, der utrætteligt har døgnovervåget systemet og sikret at det kunne fungere på trods af lækagen.
P.b.v.
Poul