Indbrud i nr. 21

Torsdag d. 3. december var der indbrud i hus nr. 21. Indbruddet foregik gennem et af vinduerne i kælderen ud mod det nordlige fællesareal. Indbruddet skete vha. et koben og der blev stjålet kontanter, valuta og smykker. Andre effekter som fjernsyn, betalingskort, computere, iPad, møbler osv. blev ikke fjernet.

Samme aften blev der begået 2 lignede indbrud på Stadagervej. Det ene er omtalt i Herlev Bladet i denne uge. Også her var værktøjet et koben og de stjålne effekter af samme type, som i Hjortespringparken 21.

Bestyrelsen skal opfordre til, at vi alle holder øje med hinandens huse.

Vi iværksatte Nabohjælp projektet på sidste generalforsamling. Vi kan konstatere, at der stadig er mange, der ikke er tilmeldt. Flere af dem, der er tilmeldt, har ”glemt” at sætte nabohjælp mærkerne op på de 2 sider af huset. Bestyrelsen skal opfordre til, at beboerne får bestilt mærkerne og sat dem op.

Ang. Nabohjælp henviser bestyrelsen til foreningens hjemmeside, med opslaget fra 29. maj 2015 https://www.hjortespringparken.dk/category/medlem-til-medlem/

Pbv.

Poul

Skriv et svar